Vi ønsker med Insight 24-7 at facilitere mødet mellem køber og sælger af forretningssystemer, og gøre det lettere for kunden, at finde de bedste og mest relevante leverandører.
Dette er endnu mere relevant end tidligere i takt med at virksomheders forretningssystem strategier går fra at have større ERP-suiter til i højere grad at vælge en fler-system og -leverandør-strategi i skyen.
Holdet bag Insight 24-7 har, udover at fungere som rådgiver i hundredvis af forretningssystem projekter de sidste +30 år, tidligere udarbejdet uvildige markedsanalyser og afholdt store fysiske konferencer omkring forretningssystemer, for at skabe transparens i markedet.
Formålet med Insight 24-7 er det samme, men tanken har været at genopfinde løsningen på dette behov i en digital verden! Insight 24-7 kan betragtes som en digital konference, hvor man kan søge viden om forretningssystemer, møde mulige leverandører, udveksle erfaringer med andre virksomheder, få uvildig rådgivning, og meget mere. Alt sammen præcist når det er relevant for den enkelte - Insight 24-7 er åben 24 timer i døgnet 7 dage om ugen, deraf navnet!
Til start vil der på Insight 24-7 blive tilbudt en række uvildige og leverandørdrevne webinarer om forretningssystemer. Platformen vil løbende blive udbygget med andre spændende funktionaliteter, som bl.a. supplerer webinarerne, f.eks. guides til valg af systemer, tillægsprodukter, leverandør og implementeringspartner.
Insight 24-7 er stiftet af de stærkeste kapaciteter indenfor forretningssystemer i Danmark: Herbert Nathan, Peter Ulka, Torben Storgaard og Ib Pedersen.